22. juli 2010

Farvel til Zorro

Så har Zorro som den føste fået et nyt hjem sammen med Myrra og Thomas. Og nu var vi kun afsted med 6 hvalpe i går, og de er godt nok blivet hurtige. De løber hurtigt efter Baya og ud på marken og ned til vandet, men de bliver i nærheden af os, så vi kan kalde dem sammen. Per bar dem langt ud i vandet og de svømmer ind. Tassi fandt "noget" af en brandmand og var meget stolt, men de andre kunne selvfølgelig ikke lade hende have den i fred. Da vi skulle hjem var hun så træt, at Per bar hende det meste af vejen. Og ingen uro i bilen på vej hjem.

19. juli 2010

vores hvalpetid er snart slut.

Så er vores tid med hvalpene snart forbi. I weekenden var vi ved fjorden med dem alle syv og Baya for sidste gang. I de næste 14 dage bliver der færre og færre for hver gang, vi skal afsted og sådan skal det jo være. De leger og slås med hinanden i haven, de graver huller og de er begyndt at gø. Zita har nu også været over hegnet, men nu tror jeg, at hun har glemt det igen ( håber jeg) Hun er den eneste, der prøver på det både inde og ude. Vi er godt klar over, at der kan se meget de næste 14 dage. Fra i morgen og indtil alle hvalpe er afhentet, har vi børn hjemme og vi har ferie. Så er vi mange til at holde øje med dem. I morgen bliver Zorro hentet, fredag er det Zacko og Tassis tur og søndag Zita. Søndag og mandag får vi besøg fra Norge og Taastrup. Det er henholdsvis Laika og Neo, der skal se deres kommende forældre. Tikki og måske også Neo får vi lov at forkæle hele uge 30. Vi glæder os over at kunne aflevere nogle rigtig gode og rare hvalpe til syv gode hjem.