8. august 2010
vores hvalpetid er slut...
Så er det sidste gang jeg skriver på vores blok. Neo og Tikki blev hentet sidste søndag af deres nye familiemedlemmer og vi havde alle en dejlig søndag eftermiddag sammen.
Det var jo de sidste hvalpe, vi skulle sige farvel til og det var nu lidt mærkeligt, da Janne og Ulrik og børnene kørte af sted med Neo. På den ene side var det vemodigt og på den anden side - ja, det er egentlig lidt svært at beskrive, jeg vil måske beskrive det som vores fælles projekt, vi sagde farvel til – et projekt vi selv synes, vi har afsluttet på den bedste måde, vi kunne tænke os.
Per og jeg kørte straks ud til vores jagthytte med Baya og hun nød sin frihed i fulde drag og vi nød freden og roen og kunne rigtig nyde at se, hvordan Baya løb rundt. I får et billede af vores elskede Baya fra denne aften. Hun har fortjent afslutningsbilledet.
Nu er ansvaret for hvalpene ikke vores mere – andre dejlige familier, der elsker hunde har taget over og vil hver især give deres hvalp et godt liv. Vi har allerede hørt fra alle syv hvalpe og der er ingen af hvalpene der er problemer med. Det er bare så dejligt for os at vide.
Til slut en tak til alle jer, der har fulgt vores hvalpeblok de sidste tre måneder.
Abonner på:
Opslag (Atom)